lørdag den 21. maj 2011

Livets træ


Jeg vil gerne anbefale en helt fantastisk film: Tree of life. Jeg har ikke set en film, som minder om denne her nogensinde før. Den beskriver en udviklingshisorie og har budskaber på flere planer, om evolutionen, om livet, om døden, om at leve i 50´erne, om forældre og børn, om kønnene og forståelsen af feminine og maskuline principper.

Den er spækket med æteriske og æstetiske billeder, visdom og stor musik. Hvis du skal se den, kan jeg bare sige: Glæd dig. Det er en meget stor film fyldt med smukke ord og billeder.

...lige i begyndelsen synes jeg, at der er lige lovligt mange billeder af Big Bang og jeg måtte lige blunde lidt, da der kom en sekvens med dinosaurer !! Det magtede jeg ikke....men det er blot en lidt for lang intro....og hurtig glemt, resten går lige i kroppen på beskueren på en helt uforglemmelig måde.  

7 kommentarer:

Losarinas mor sagde ...

Hvor kan man se den henne ?
En dvd eller biograf film ?

Gitte sagde ...

En biograf film, den har lige haft premiere......jeg så den Grand og den går også i Dagmar.

Losarinas mor sagde ...

Tak :-)

Lotte Frodighed sagde ...

Jeg får helt gåsehud af sanseligheden og ...hmm.. hårdheden?... når jeg ser traileren. Hvor vil jeg gerne se den film!
(Jeg håber den kommer herop i vores udkantsdanmarks-biograf, suk....)

Janne Møller Olsen sagde ...

Jeg kan godt fornemme hvorfor den film må have været en stor oplevelse - i traileren er det som om to perspektiver samles i ét: kærlighed. Vores jordiske, timelige liv og vores forbundethed med og plads helheden og evigheden.

Jeg gemmer tippet med en note om at give prioritet :-). Tak.

www.sidsephos.dk sagde ...

Aij, hvor har du været heldig allerede. Glæder mig sindsvagt til at se den. (c:

Gitte sagde ...

Lotte: Mon ikke den kommer til dig- i en bio nær dit sted :) ellers er der jo dvd eller tv - før eller siden.
Både sanselig og hård. Feminine og maskuline aspekter

Janne: Spot on, som sædvanlig ;) jeg har den stadig i mig den film....og det er sjældent det varer så længe.

Sidse: SÅ heldig - du ahr al mulig grund til at glæde dig :)