Mandagsmandag

Et lille glimt fra mit hjem. Her står støvlerne på skralderen. Ikke fordi de skal smides ud, men fordi nogen stillede dem dér. Ikke mig. Jeg tog billedet.

I dag har jeg dvælet lidt iagttagende ved de mennesker jeg mødte på min vej. Det startede med, at jeg passerede en kvinde i tredserne, med fin nederdel og skindjakke på. Hun skulle til frokost hos nogen tror jeg. Det var måden hun holdt papirposen fra Peter Beyer Chokolade i hånden på. Pludselig så jeg at hendes krop udstrålede samme forventning og glæde, som var hun en lille pige der skulle til fødselsdag hos sin veninde. Det var simpelthen så rørende.

En teenager i H&M smed pludselig sin jakke og taske midt på gulvet og flåede en kjole ned fra en bøjle og fløj over til spejlet. Da hun stod og spejlede sig, var hun en treårig der prøvede sin mors tøj. Det var simpelthen så sødt.
PÅ vej hjem holdt jeg for rødt lys, en kvinde på cykel rakte sin hånd op og masserede sin nakke og skulder. Det var en lille bitte bevægelse, der viste mig hvor gammel hendes krop følte sig. Det var simpelthen så trist at se, hvor slidt hun var.

Selv er jeg henholdsvis fjorten, seksogtredve og halvfjerds år i dag.