Yndighederne på aftentur....

Ældste datter...

Yngste datter....

Onsdagsorden

Tirdagsroderi

Sikke en pudsig dag. Se mit arbejdsbord.....jeg har i hvertfald ikke haft brillerne på i dag.

Vi får det bedst mulige ud af det....

Jeg besluttede, at min mor efter at være blevet udskrevet fra et treugers langt hospitalsophold d. 2. maj også kunne komme hjem efter samme udskrivning. Strejken betød, at hendes situation var fastlåst, da hun får hjælp til at dosere sin medicin af en sygeplejerske fra Hjemmeplejen. Min mor som var indlagt for at gennemgå nogle mindre undersøgelser fik det mærkbart dårligere under sin indlæggelse, som netop på grund af strejken kom til at vare 3 uger. Helt konkret kom hun hjem med en voldsom træthed og et gedigent hold i ryggen, som her mere end fjorten dage efter hjemkomsten ikke er forsvundet.

Hun kunne komme hjem, hvis jeg påtog mig at dosere hendes medicin. Det var ikke svært at beslutte at dette skulle være løsningen. Jeg var noget bekymret over situationen og min mors almene velbefindende, da jeg af erfaring ved, at hun trives bedst hjemme hos sig selv, og er skrøbelig overfor forandringer såsom at blive passivt anbragt i en sygeseng.

I dag ringede jeg til min mors læge, dels for at få fornyet recepten på hendes medicin og for at høre om mulighen for at få hende ind under nødberedskabet, som jeg har hørt doserer medicin i særlige situationer, som kan være livstruende. Svaret fra hjemmeplejen er, at jeg har påtaget mig at stå for dosering af min mors medicin, så længe der er strejke og hjemmeplejen derfor ikke kan komme og dosere medicin. Lige den forklaring og det langtidsansvar havde jeg ikke set komme, da min mor blev udskrevet. Mit eneste fokus var at min mor trængte voldsomt til at komme hjem, der kunne nemlig sagtens opstå en livstruende situation, hvis hun forblev på hospitalet.

I dag blev jeg klar over; at JEG UDFØRER STREJKERAMT ARBEJDE.

Jeg er helt klar på mit fokus i denne her sammenhæng. Turen går op til min mor, hvor jeg doserer medicin igen. Jeg gør det med glæde, for jeg kan samtidigt besøge hende, købe ind og lave mere mad hun kan putte i fryseren. Min mors forhold til mad er anstrengt på grund af en svigtende appetit...hun spiser kun to kartofler der hører til den udbragte middagsmad om dagen - og tager det, som hun siger som medicin !! Hun er på midlertidig madordning på grund af ryggen og trætheden. Hun er og har altid været en ørn i et køkken og bager stadig sit brød, laver sin marmelade osv. - altså inden strejken gik i gang.

Min mor har ret, vi bor meget langt fra hinanden. Hvor ville jeg ønske at jeg kunne smutte hen til hende i "det daglige". En time her og en time der. Men sådan er det ikke, jeg bor i København og hun bor i Aalborg. Min mor har for længst lært sig selv og mig, at vi vælger vores kampe med omhu. Resten af tiden får vi det bedst mulige ud af situationen.

Søndagstur

Bag disse vinduer blev der skrevet fantastiske romaner og vidunderlige fortællinger af den legendariske historiefortæller Karen Blixen. Jeg nyder at læse om og af hende. Hun er helt sin egen, hendes liv er en fortælling der har gjort stort indtryk og jeg besøger ind imellem Rungstedlund, som var hendes hjem.

Der er en særlig magi på stedet og at gå rundt i hendes stuer fremkalder stemninger og billeder fra en anden tid. Stuerne er altid fyldt med store buketter i de smukkeste sammensætninger af farve og blomsterudtryk, helt som på Blixens egen tid da hun bandt blomsterne.

I dag faldt jeg over et uddrag fra hendes noter og bed især mærke i følgende:

Der skal fantasi til at være modig (iøvrigt også mod til at have Fantasi)...Til at være pessimist behøves der Fandeme ingen særlig fantasi....

Hun har så evig ret !! og hun bander til........jeg tænkte det sgu nok.


Bag gårdens to længer fører en sti op til Ewalds træ, hvorunder Blixen er begravet. Det er en smuk lille tur, og på denne årstid er der grønt så langt øjet rækker. Her lå Rosa og pyntede midt i alt det grønnne sammen med et par kønne mælkebøtter og en stak grene dekorativt placeret i baggrunden.


Man passerer også plukkehaven, som består af bede med alle typer af blomster der kan sammensættes til de skønneste buketter. I dag var kisten i dagligstuen pyntet med lyslilla og hvide syrener sat sammen med dybviolette tulipaner med lange spidse blade. Alt bundet i en kæmpemæssig buket på en meters højde.

Under dette statelige og imødekommende træ er Blixen begravet.

Hjemme igen får jeg lyst til at se "Mit Afrika" med Meryl Streep og Robert Redford. I sofaen sammen med teenagerne. Sådan bliver det dog ikke selvom vejret kalder på indendørs ophold. En skal tjene penge ved at gøre rent på sin skole, en anden tjene penge ved at rydde op efter Cph marathon.

I stedet læser jeg et par fortællinger i "Skæbneanekdoter", som udkom i 1958 fire år før hendes død.

Hakon Stangerup skrev ved udgivelsen:

Det er den lystigste bog hun har skrevet. Den indeholder rigelige og veldoserede portioner af skræk og rædsel, og sorgen og angsten er nu som før på hendes scene. Men munterheden pibler igennem, i en drøj vending, et kådt indfald, en ironisk drejning, en chokeffekt om hviken man mellem linierne næsten kan høre forfatterinden sige til sig selv. Den sad vel nok....

Oh, what a daaaaayyy......

Overskud fra morgenstunden, lidt senere er der endnu mere af det, efter jeg har lavet Qi gong. Arbejdede med stor fornøjelse og derefter nød jeg at få suverænt godt selskab og hulkegrinede mig gennem eftermiddagen.

For lidt siden ramte en sang fra fortiden min hukommelse. Det er en gammel shamanistisk sang som jeg har sunget solen i seng med et utal af gange. Melodien er vidunderlig og monoton på den bedste måde.

Et af versene lyder:

Evening sun, Evening sun,

come my way

take my pain

down below cool water, down below.

Solen har forlængst taget min "pain down below" - frygt er blevet til tillid - jeg lever, er glad og taknemlig. Solen er liv.

Billeder og lyde i mit hovede minder mig om aftener i skærgården, ved Vesterhavet eller ved vandet et eller andet sted. Jeg synger til solen, mens den synker ned i havet, min rasle omslutter ordene med lyde og sender dem af sted på rejse ud mod den røde, livgivende aftensol.

God nat !!

Lilla dage

Sol og dejlige dage på samme tid. Altanen blev sommertransformeret. Den er lillebitte, men det er muligt lige at skrue sig ned med en kop pebermyntete og nyde køligheden derude.

Jeg elsker når tiden inviterer til livssurfing og dagsbølgernes kraft kan bruges som afsæt for at glide gennem dagene, som bestandigt fører mig videre. Op, ned og videre. Kun tempoet varierer. Lige sådanne dage er udtryk for en udvidelse af energien som netop har været indadvendt. Det er fantastiskt at overgive sig til livsrytmen og vide det gør mig godt at følge den, på samme måde, som havet har sin ebbe og flod.

Jeg nyder at bo ved syrenerne som lillablomstrer overflodsagtigt hvert år. Det er det skønneste skue at stå op til disse morgener. Duften når sagtens til 2. sal hvor jeg kan sidde og nyde sommerens komme.

Dagene er helt igennem lilla hos mig og hvilke dage. I dag fik jeg et bundt rabarber af en kvinde som var her første gang. Herligt. Mennesker er vidunderlige og jeg får lov at møde dem, alle de fabelagtige, smukke mennesker der kommer til sessioner. Jeg møder dagligt al den overgivelse der findes i åbenhed, glæde og en stærk intention. Jeg ser dagligt al den kraft der blomstrer når ord og tanker løfter følelserne opad mod overblikket, hvor livet ses gennem lethedens briller og øjet med sikker sans for retningen søger mod udviklingens uendelige muligheder.

En af de sætninger der konstant ekkoer i min stue er : ....og tænk, det er kun en tanke væk !! Tanker og ord er et kraftfuldt værktøj som kan bruges til at samle livet med. Det har stor betydning hvad vi siger og tænker om os selv og andre, vore muligheder. Ord, tanker og følelser skaber overbevisninger som sidder dybt i os. Leveregler, kan være negative eller positive - du kan lave begrænsninger eller muligheder - det kræver den samme mængde kraft.

Det er ofte blot et øjebliks klarhed eller viden, der giver dig forståelse for hvad der er vigtigt i dig liv !! Din sjæl, din indre stemme eller hvad du kalder det hvisker bestandigt til dig. Lyt til den. Det er mere anstrengende at bruge kræfter på at overhøre den end det er at foretage ændringer i livet.